Sådan skal du fodre kaninerne, når det er koldt uden for

Vi får mange spørgsmål i denne tid, om hvad man gør med udekaninerne, når temperaturen ligger pænt under frysepunktet. Det korte svar er, at kaniner klarer sig fint i kulde, så længe de kan komme i læ for vind og vejr og der ikke er fugtigt, hvor de opholder sig. Ja faktisk klarer kaniner sig bedre i frost end meget varme. Sniger temperaturen sig over 25 grader, kan det blive problematisk for kaninerne.

Mange kaninejere er ikke opmærksom på, at de skal fodre anderledes, når det er koldt

Når det er sagt, så kræver det energi at holde varmen. Den energi kan enten komme fra foderet eller kaninerne må tære på deres fedtdepoter. Det kan bevirke, at kaniner, der ikke får tilstrækkelig med foder og energi, kan tabe sig i vægt, når det er koldt. Det er der faktisk mange kaninejere, der ikke er opmærksom på.

Giv ekstra foder og suppler med energiholdigt tilskudsfoder, når det er koldt

Når det er koldt, bør du sætte din kanin op i foder. Det er imidlertid ofte ikke tilstrækkeligt at give ekstra hø og foderpiller, fordi disse ofte ikke har et særligt højt energiniveau. Giv den i stedet frugter, olieholdige frø, rod- og bælgfrugter. Du kan give det både frisk og i tørret form. Tørrede frugter og rodfrugter er imidlertid ofte bedre end friske, fordi de som regel har et højere energiniveau end friske. Start ud i små mængder og sæt langsomt mængden op. Vær også opmærksom på, at når det er koldt, er det bedre at give kaninen tørrede frugter og rødder end urter og andet grønt, der ikke har så højt et energiniveau.

Vi anbefaler følgende, du kan købe i shoppen

  • Safflor
  • Æbler
  • Ærteflager
  • Johannesbrød
  • Gulerødder
  • Rødbeder
  • Pastinak

Læs også: Pas på kaninen om vinteren

Tilpas foderet 2-3 dage før temperaturen falder

Det kan være en god ide at sætte ind med mere foder og tilskud af højenergikilder i god tid inden det bliver koldt. Det gør faktisk ikke noget, at udekaninen har lidt ekstra på sidebenene inden vinteren sætter ind. På den måde har den noget at tære på i kulden. Sørg minimum for at øge fodermængden og give ekstra tilskud af frugter, olieholdige frø, rod og bælgfrugter 2-3 dage før kulden sætter ind.

Læs også: 5 måder at give tørret urter, frugter og grøntsager på