Sådan får du kaninen til at tabe sig i vægt

Overvægt ses hos en del kaniner, og det kan give helbredsproblemer for kaninen. Et af problemerne er, at kaninen kan få svært ved at gøre sig ren bagi. Kaniner, der er urenlige, kan få problemer med fluer, der ligger æg i afføringen. Når æggene klækker, æder larverne sig ind i huden på kaninen, og det er ganske ubehageligt for kaninen.

Dyrlæge Jørgen Larsen, der også har avlet kaniner i mange år, har følgende gode råd: Vej kaninen, sæt den ned på halv portion piller, vej den igen 3 uger senere. Har den ikke tabt sig, så sæt foderet en halv gang ned igen.

Det er særligt neutraliserede kaniner, der har en tendens til at blive overvægtige. Forkert fodring kan også give problemer med vægten. Det er særlig honningstænger og müsligblandinger, der er synderen. Ved müsliblandinger spiser mange kaniner kun det de synes er bedst, og det er ofte det, der feder.

Er du i tvivl, om din kanin er for tyk, så kom forbi med din kanin, så tager vi et kig på den.