Foredrag for dyrenes beskyttelse

Maria Gullestrup

Jeg har for nyligt holdt et offentligt foredrag for Dyrenes Beskyttelse om velfærd for kaniner. I den forbindelse har der været en del debat på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, om hvorvidt jeg kunne tillade mig at holde et foredrag om velfærd for kaniner, når jeg selv holder kaniner i bure, samt om hvordan Dyrenes Beskyttelse kunne finde på, at samarbejde med sådan en som mig. Jeg har ikke selv læst indlæggene, og det er måske også meget godt. Lad mig i stedet præcisere min holdning til kaniner i bure.

Min holdning til bure

Min holdning er, at hvis du skal give kaniner optimale vilkår, skal de have plads og mulighed for at kunne bevæge sig og noget at foretage sig. Det har de ikke mulighed for i selv de største bure, med mindre de også kommer uden for burene. Der er personer, der vil argumentere for, at kaninerne, der er opvokset i bure og ikke har kendt til andet, ikke har brug for mere plads. Det er noget sludder. Kaniner har et medfødt behov for at kunne bevæge sig og udføre den adfærd, der er almindelig for kaniner.

Kaniner, der holdes i legehuse, i hestebokse, har fri adgang til at hoppe rundt i ens hus eller med et bur og en stor løbegård er på mange måder at foretrække.

Vi arbejder løbende på forbedringer i velfærden

I vores kaninhold arbejder vi løbende på at forbedre vilkårene. Det involvere også større bure og på længere sigt har vi et ønske om at kunne holde chipmærkede kaniner i et fælles åbent område. Et fællesområde med separate områder til hver enkelt kanin, hvor de kan trække sig tilbage, hvis de ikke ønsker samvær med de andre kaniner. Vi har ligeledes en drøm om at kunne lave et kaninbjerg (stort indhegnet område) til pensionerede kaniner.

Det er ikke optimalt

Vi har forsøgt os med flere kaniner i en hesteboks, men det har givet problemer med katte, der tager kaninungerne, kaniner, der hopper ud af hesteboksene og bliver ædt af hunde. Vi har også oplevet kaniner, der har fået en katteklog i øjet, fordi katten ikke har været begejstret for at blive parret af en kanin. Det er sådan, det er med dyrevelfærd. Det er ikke sort/hvidt. Hvis du forbedrer velfærden på et område, risikerer du at forværre den på et andet.

Er det optimal dyrevelfærd? Nej, det er det ikke. Skulle jeg så lade vær med at holde kaniner? Det vil nogle nok fortælle mig. Til det vil jeg svare: Så er der rigtig mange dyr, man ikke burde holde. Herunder hunde, der ikke har selskab af andre hunde, indendørs katte samt dyr, der ikke har mulighed for at få unger. For bare at nævne nogle begrundelser.

Det er ikke nogen undskyldning, for ikke at forbedre velfærden

Men ovenstående skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget ved velfærden.

Vi har andre ting på ønskelisten herunder:

  • Forbedring af vilkårene for seksuelt frustrerede hankaniner
  • Berigelse, så kaninerne har mulighed for at grave, gnave og søge ly
  • Kognitiv berigelse, hvor du giver kaninerne opgaver, der stimulerer deres hjerne
  • Social berigelse, hvor kaniner har løbende kontakt med andre kaniner

For bare at nævne et par stykker. Det er ikke så enkelt, at bare man giver kaninen mere plads, så er alle problemer løst. Forsøg med flere dyrearter har faktisk vist, at kunne de vælge, så valgte de hellere berigelse frem for mere plads. Jeg er også sikker på, at en pæn del af mine hankaniner ville vælge sex frem for mere plads. Netop dyrenes mulighed for sex og yngelpleje er faktisk et ganske overset område, som mange ikke ønsker at forholde sig til. Yngelpleje er et væsentligt behov for mange dyr. Noget, de bruger en stor del af deres liv på i naturen og som giver dem velfærd. Ved ikke at have mulighed for at få unger, fratager man dem en væsentlig del af det, der gør dyrenes liv værd at leve. Skulle man, så lade være at holde dyr, hvis de ikke kan få unger? Nej, det mener jeg ikke, selv om det ikke er optimalt for dem ikke at kunne udfolde disse dele af deres naturlige behov.

Vigtigt hele tiden at arbejde for en bedre velfærd

For mig er det væsentligste, at man forholder sig til velfærden for ens kæledyr (eller produktionsdyr) og løbende arbejder for at forbedre velfærden, også selv om det aldrig bliver optimalt. De eneste dyr, jeg bare med nogenlunde rimelighed vil sige lever et optimalt liv er huskatte, der frit kan færdes ude og inde. Alle andre dyrearter lever et liv, hvor man må gå på kompromis med velfærden.

Og igen nej, vores kaninhold er ikke i nærheden at have et optimalt velfærdsniveau.

Såkaldt master i dyrevelfærd

Jeg kan også forstå, at jeg omtales som ”en såkaldt master i vurdering af dyrevelfærd”. Lad mig slå fast. En Mastergrader en universitetsgrad, baseret på, at man har opnået en vis grad af videnskabelig viden. Det er ikke ”såkaldt”. Jeg har specialiseret mig i kaniners adfærd og velfærd. Det ved jeg noget om, og det kan andre lære noget af.

Hent inspiration

Betyder det. at jeg skal pakke mig ind i min egen tilstrækkelighed og fantastiske viden om dyrevelfærd? Nej det gør det ikke. Min holdning er, at man altid skal søge at hente inspiration fra andre, særligt de der gør tingene helt anderledes end en selv. Måske kan man faktisk lære noget af dem. Jeg henter løbende inspiration fra personer og brancher, der gør tingene helt anderledes end jeg. Jeg har lært en del af mink- og forsøgsdyrsbranchen (og ja, her er der nok nogle, der tænker: Der kan vi bare se, hun er helt langt ude – at hente inspiration fra disse brancher), men de har faktisk noget at byde på. Jeg har også hentet inspiration fra Helle Molberg fra Fri Kanin, som jeg ikke altid er enig med, men som jeg har stor respekt for, og som jeg også kan lære noget af. Jeg har hentet inspiration fra Dyreværnet, selvom jeg ikke er enige i alle deres holdninger.

En opfordring

Så derfor skal min opfordring lyde: Vær nysgerrig over for hvordan andre gør. Tænk på om du kan lære noget af andre, også dem du ikke er enig med!