Er dit kæledyr glad for naboen?

Heste på stald

Har du nogen sinde tænkt over, hvilken betydning det kan have for dit kæledyrs velfærd at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller?

Det sker ofte, at dyr er i nærheden af artsfæller uden at være sammen. Dyr i ZOOs, i landbruget, på internater eller hjemme hos os selv. Vi holder dem adskilt, for at de ikke skal slås, få unger eller smitte hinanden. Heste i hver sin boks, pensionærhunde i hvert sit område og kaniner i hvert sit bur. Men er er det egentligt godt eller skidt for dem?

Nærhed til artsfæller har stor betydning for dyrenes velfærd

Nærheden af artsfæller kan have stor betydning for dyrenes adfærd, fysiologi og reproduktive formåen, ja på dyrenes overordnede velfærd. Sociale dyr kan have gavn at være i nærheden af artsfæller, men det kan også frustrere dem, hvis de ikke kan komme i fysisk kontakt med dem. Solitære dyr, der i naturen lever alene, kan omvendt blive stresset af at være for tæt på artsfæller.

Whitham og Miller har gennemgået forskning på området og har identificeret en række forhold, der har betydning for, om dyrene har gavn af at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller.

Læs også: Rør, rør, rør. Mange dyr elsker rør

Karakteristika ved dyrearten

Det kommer vel næppe bag på nogen, at forskellige dyrearter har forskellige behov. Desværre er det noget, vi ofte overser i dagligdagen. Vi lader vores egne behov spille ind. Derfor ser man sociale dyr bo alene, og dyrearter, der helst lever alene, placeres i nærheden af artsfæller. Men det har ikke alene betydning om de er sociale eller solitære (altså helst bor alene). Dyreartens behov for territorium og størrelsen på dette spiller også ind.

Årstiden og dyrenes reproduktive rytme

Årstiden og dyreartens reproduktive rytme har en stor betydning for, hvordan dyrene trives med artsfæller i nærheden. Således bliver mange dyrearter frustreret over ikke at kunne komme i fysisk kontakt med artsfæller af modsatte køn i parringssæsonen, men trives fint med afstanden på andre tider af året. Ligeledes kan dyr af samme køn til tider trives fint uden for parringssæsonen, men kommer op at slås i parrings- og/eller yngelsæsonen.

Dyrene oplever verden forskelligt

Forskellige dyrearter oplever verden forskelligt. Vi mennesker er meget visuelle, derfor har det, vi kan se, stor betydning for os. Men også andre arter har glæde, af at kunne se sine artsfæller eks. oplever internatshunde og nogle papegøjerarter mindre stress, hvis de har visuel kontakt til artsfæller. Mange dyr oplever imidlertid verden helt anderledes end mennesker. For dem er lyd og lugt ofte af større betydning. Det er derfor også vigtigt at tage disse ting med i betragtningen, når vi skal vurdere, om vores kæledyr trives med naboen.

Omgivelserne

Dyrenes omgivelser har betydning for, hvordan de bliver påvirket af nabo artsfæller. Har dyrene en stor bolig, bur, boks eller fold, kan det være lettere for solitære dyrearter at acceptere artsfæller i nærheden. Meget plads og ting at beskæftige sig med kan også mindske behovet for artsfæller i nærheden. Gemmesteder og muligheden for at søge ly, kan mindske stress hos dyr, der bor tæt op ad dominerende artsfæller.

Læs også: Giv kaninen plads og mulighed for at bevæge sig

Kontrol har betydning for dyrene

Kontrol over situationen er vigtig for dyrenes velfærd. Det er derfor vigtigt, at de selv kan bestemme, hvor tæt på andre dyr, de ønsker at være. Forskning har således vist, at internatskatte, der har mulighed for at skjule sig fra andre katte, har en bedre velfærd end katte, der ikke har muligheden.

Læs også: Guide til et glad kæledyr

Lyd, syn og lugt betyder noget

Det er vigtigt at dyrenes omgivelser er indrettet så de kan se, høre og lugte hinanden, hvis det fremmer dyrenes velfærd eller forhindre lyd, lugt og syn, hvis det er bedre for dem.

Lyd er vigtig for fugle. Deres sang tjener ofte det formål, at fortælle artsfæller, at her bor de, og at andre skal holde sig væk. Det kan derfor stresse mindre dominerende fugle at bo tæt op ad dominerende hanner uden at have muligheden for at komme væk.

Dyrene kan skade hinanden

Dyr, der bor tæt på artsfæller, kan også skade hinanden, hvis de ikke er tilstrækkeligt adskilte. Bid og spark kan være resultatet. Skader der i yderste konsekvens kan koste dyrene livet. Man kan således se heste, der skader hinanden, hvis de kun er adskilt af et hegn men ikke afstand. Kaniner, fjerkræ og andre dyr, der udstilles i burer kan resultere i bid-, krads og hakkeskader.

De individuelle karakteristika ved dyret

De enkelte dyr kan være forskellige, og det spiller også ind på, hvordan de bliver påvirket af at have artsfæller i nærheden. Der er kønsforskelle, der gør, at virile hanner ofte tillader hunner i deres nærhed. Til gengæld ønsker de gerne andre hanner hen hvor peberet gror.

Dyrenes alder betyder noget

Dyr i forskellige aldre har forskellige præferencer med hensyn til behovet for nærhed til artsfæller. Unge dyr trives typisk bedre med at være sammen og kan blive frustreret over ikke at kunne være i fysisk kontakt med artsfæller. Nogle ældre dyr kan sætte mere pris på at være alene eller have sværere ved at tolerere andre artsfællers nærhed, mens det for andre har stor betydning, at der er artsfæller i nærheden.

Men også dyrets helt egen personlighed spiller ind. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om ens kæledyr er social, forsigtig eller dominerende.

Reaktionen på uønsket nærhed af artsfæller kan variere

Dyrenes reaktion på at bo i nærheden af artsfæller, de ikke er glade for, kan variere. Den kan være påvirket af dyrets alder, køn, tidligere erfaringer og personlighed. Selv om dyrene udsættes for den samme negative stress ved nærvær af artsfæller, kan de udvise forskellig adfærd. Det ene dyr kan blive stille, tilbageholdende og apatisk, mens det andet kan blive særdeles aggressiv, vokal og stereotyp herunder pace frem og tilbage eller krybbebide. Dyrenes reproduktive evner kan også blive påvirket og medføre lavere produktivitet. Ligesom brunsten kan blive undertrygt eller udskudt.

Adfærd kan smitte

Man skal også være opmærksom på at adfærd og følelser kan smitte. Stereotypi og aggression kan således smitte, så naboen også bliver stereotyp og aggressiv. Omvendt kan man også bruge sin viden til at placere roligere dyr i nærheden af artsfæller, der kan mindske disses stereotypi og aggression.

Heste

Hvis man tager heste som et eksempel. Er der tale om meget sociale dyr, der ikke trives uden en flok. Der er også et stærkt hierarki i en hesteflok, og særligt hingste kan have svært ved at acceptere hinanden. For heste kan det derfor være gavnligt, at boksene er indrettet så hestene har mulighed for at se, høre og lugte hinanden. Ja, der er faktisk forskning, der viser, at et spejl i boksen har en gavnlig effekt på heste, der væver, fordi de kan opleve, at der er andre heste i nærheden.

De skal kunne komme væk fra hinanden

Det er imidlertid også vigtigt, at hestene har mulighed for at komme væk fra dominerende artsfæller. Det kan derfor være nødvendigt med mere afstand mellem hestene på folden end et enkelt trådnet, og man skal være opmærksom på hvilke heste, der har boks ved siden af hinanden. Særligt omkring fodringen, kan der opstå problemer, fordi de mere dominerende heste kan presse de mindre dominerende og derved stresse dem.

Kaniner

Kaniner er kolonidyr, der lever i nærheden af hinanden men ikke sammen. De har hvert deres hule og territorier. De har derfor ikke i samme grad som heste behov for at være tæt sammen med artsfæller. Omvendt tilbringer kaniner op mod 20% af deres tid i umiddelbar nærhed af hinanden, hvis de holdes sammen med andre kaniner, som de sætter pris på. Ved at holde kaninerne adskilt med et trådnet, kan de være tæt på hinanden, samtidig med at man mindsker risikoen for kampe og skader.

Kaniner advarer hinanden mod rovdyr

I naturen hjælper de hinanden med at være på vagt over for rovdyr. Det gør de bl.a. ved at stampe og på den måde advarer hinanden. Det kan derfor være, at kaniner føler sig mere trykke og slapper mere af, hvis de kan høre og eller lugte andre kaniner.

Læs også: Dyrs frygt

Frustrerede hankaniner

Der kan også opstå problemer, hvis de er tæt på andre kaniner men ikke sammen. Hankaniner kan strinte på hinanden og hunner gennem trådnet. Hankaniner kan også blive frustreret over at opholde sig i nærheden af hunkaniner, men ikke at have muligheden for at parre sig med dem. Det er faktisk et af de største problemer jeg oplever blandt mine kaniner. Hankaniner, der hopper frem og tilbage i buret i frustration over de lækre damekaniner i nærheden, som de ikke kan komme i kontakt med. Hvis man har sådanne frustrerede hankaniner, bør man overveje, at lade den kastrere eller holde den længere væk fra hunkaniner.

Alder og årstid

Kaninernes alder og årstiden har også betydning for, hvor godt kaniner tolerere hinandens selskab. Unger, der endnu ikke er kønsmodne, trives ofte godt sammen men trives til tider bedre med større afstand, når de bliver kønsmodne. Hunkaniner, kan fint gå sammen uden for parringssæsonen, men ved parrings sæsonens start bliver de mere territoriale, og har brug for større afstand til andre kaniner og kan derfor have gavn af at være i nærheden men ikke sammen med hinanden.

Tjekliste. Gør dig disse overvejelser

Gør dig nogle overvejelser over, hvordan du kan forbedre dine dyre velfærd gennem placering i nærheden af artsfæller. Brug evt. nedenstående tjekliste til at overveje, hvad der er godt og hvad der er skidt og søg evt. mere viden om artens behov.

  • Om dyrene tilhører en social eller solitær art
  • Deres køn og alder
  • Hvordan de oplever verden. Er lyd, lugt og/eller syn vigtigst for dem?
  • Om de har adgang til berigelse, ting de kan beskæftige sig med
  • Burets/foldens/boligens størrelse
  • Burets/foldens/boligens indretning herunder om der er skjulesteder, så dyrene kan komme væk fra hinanden
  • Adgang til ressourcer. Ikke mindst om de stresser hinanden omkring fodring
  • Afstand til artsfællen
  • Årstid og klima
  • Antallet af artsfæller i nærheden

Kilde: Whitham JC og Miller LJ (2019) “A zoo animal’s neighbourhood: How conspecific neighbours impact welfare”, i Animal Welfare vol. 28 nr. 2 s. 127-137, Universities Federation for Animal Welfare